Affugter til 60 m2
Er luftfugtigheden i dit hjem for høj og er det gode indeklima påvirket, så kan du bruge denne affugter til at nedbringe fugten. Affugteren Hugo her fra Eeese kan stå i alle rum på 0-60 m2.
En affugter er gavnlig for de fleste, dog særligt hvis du døjer med allergi, astma, eksem, da disse tilstande i høj grad kan påvirkes af luftfugtigheden. En affugter kan hjælpe til at forebygge sundhedsproblemer, da den regulerer luftfugtigheden til et niveau, der hjælper til at holde støvmider og skimmelsvamp på afstand og holder luftfugtigheden stabil.
Husstøvmideallergi og luftfugtighed
En lav luftfugtighed i hjemmet hjælper til at holde støvmiderne væk, da de kun kan overleve i et fugtigt miljø. En høj luftfugtighed kan altså øge mængden af støvmider i hjemmet, hvilket støvmideallergikere især mærker efter en længere periode med regn og/eller høj luftfugtighed. Derudover kan den høje luftfugtighed også give grobund for skimmelsvamp, der kan føre til at der udvikles allergi og luftvejssygdomme. En affugter kan derfor være en stor hjælp for særligt allergikere i det danske klima.
Eksem, astma og luftfugtighed
Eksempatienter kan også have gavn af en affugter, da mange eksempatienter oplever at deres eksem forværres i takt med, at vejret og luftfugtigheden ændrer sig. Det betyder for mange, at deres eksem blusser op i sæsonovergangene. Her kan en affugter hjælpe ved at holde luftfugtigheden nogenlunde den samme året rundt. Nogle mennesker med astma kan opleve, at fugtig luft trigger deres astma, her kan en affugter også være en rigtig god idé. Hvis din astma derimod trigges af tør luft, er det en af vores luftfugtere du skal have fat i.
Top features hvorfor vi har valgt denne affugter:
✅ Passer til de fleste hjem og alle rum under 60m2
✅ Man kan indstille det ønskede luftfugtighedsniveau. Indbygget hygrometer
✅ Lydsvag (men ikke lydløs)
✅ Stor tank, så den skal ikke tømmes så tit
✅ Ikke et kombinationsprodukt = ingen kompromiser. God kvalitet.
TIP: Kan også bruges som erstatning for en tørretumbler!
Vær obs på der er flere modeller indenfor HUGO serien.
OBS: Pr. 15.08.2024 tilbyder Eeese Aircare en udvidet garantiperiode på udvalgte modeller, hvis du registerer dit produkt via deres hjemmeside senest 6 måneder efter dit køb; eeese-aircare.com/dk/support/forlaenget-garanti