Mixsoon – Soybean Milk Pad
Mixsoon Soybean Milk Pad er en nytænkende form for toner i maskeform med effektive og nærende ingredienser i form af tre pads, der placeres på henholdsvis kinder og pande, eller hvor du har brug for ekstra pleje.
Hver pakke indeholder tre pads, der er gennemfugtet med blandt andet fermenteret sojabønneekstrakt, som er rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler, der kan fugte og forny huden. Disse pads indeholder også hyaluronsyre, som binder fugt i huden og kan give en spændstig og udglattet hudoverflade. Desuden indeholder de ingredienser som Centella Asiatica og Houttuynia Cordata, som er klassikere inden for koreansk hudpleje og har reparerende og regenererende egenskaber, som kan have en beroligende effekt på irriteret hud. Endelig bidrager ceramider i disse pads til at kunne styrke hudens naturlige barriere og beskytte mod fugttab.
Denne kombination af ingredienser kan således fugte huden i dybden, afhjælpe og berolige irritation, mindske rødme og forbedre hudens elasticitet. Endelig betyder det tykke og bløde materiale, at der er en jævn absorption af de aktive ingredienser, og at huden således kan efterlades smidig, udglattet og med fornyet glød.
10 pakker med 3 pads i hver/160 ml.